
AFFILIATE
Har du én pizzasten? Jeg overvejer selv at anskaffe mig sådan et bagestål her. Det skulle eftersigende være bedre til at holde på varmen og lede energi, end sten er – hvorfor det skulle være genialt til pizzabagning. En pizza skal jo som bekendt gerne have smæk på varmen, når den bages. Hvis du har erfaring med bagestål, så skriv gerne hvad, du synes om det.
Pizza Hawaii er en favorit. I hvert fald herhjemme og er foruden salami og pizza Margherita, absolut blandt dem, der går igen, når vi skal vælge pizza-topping. Er du ikke til ham og pineapple, kan jo selv være kreativ med dit fyld.
Forresten er Hawaii pizzaen, den mest populære pizza i Australien og på trods af sit navn, skulle den faktisk have sin oprindelse fra Canada. I hvert fald i følge Wiki, som jo er vores alle sammens sandhedsleksikon. Så ved du det – og her kommer opskriften.
Du skal bruge
10 g. gær
3 dl. lunkent vand
2 spsk. olie
1 tsk. salt
1 tsk. sukker
2 dl. durumhvede
4-5 dl. hvedemel, gerne “tipo 00”
1 ds. flåede tomater/4-5 friske hakkede tomater
1 ds. tomatpuré
et skvæt olie
2 fed hvidløg
1 løg
1 tsk. tørret oregano/ 1 spsk. frisk, hakket
1 tsk. sukker
salt/peber
50 g. emmentaler eller anden ost, revet
75 g. mozzarella
100 g. ananas, skåret i tern (eller 1 ds. ananas )
100 g. god skinke
En håndfuld friske basilikumsblade
Sådan gør du
Dej: rør gæren ud i vandet og tilsæt olie, sukker og salt. Olien er vigtigt i pizzadej og er med til at gøre dejen sprød og smidig. Så spar endelig ikke på den. Tilsæt melet lidt efter lidt og ælt dejen i 15 – 20 minutter eller til den er smidig og elastisk. Stil dejen i køleskabet til hævning i en stor skål, natten over*. Laver du tomatsaucen med det samme, sætter du også blot den på køl, så den er klar dagen efter.
Tomatsauce: Brænd din tomatpuré af i en gryde ved høj varme i nogle sekunder, så tomatsmagen træder i karakter. Tilsæt dine tomater og eventuelt lidt vand, hvis du synes, saucen er for tyk. Riv dit løg og og hak dine hvidløgsfed fint og tilsæt dem saucen. Smag til med krydderier og sukker og lad det snurre i et par timer. Juster din sauce med vand undervejs.
Når du er klar til pizzabagning: drys lidt mel på dit køkkenbord og ælt forsigtigt din dej. Del dejen i to kugler og lad dem hvile på køkkenbordet i en halv times tid. Du kan med fordel allerede tænde din ovn nu, så den er helt varm, når du skal bage din pizza. Herefter er du klar til at rulle din pizzadej ud. Gør det eventuelt med dine håndflader, hvis ikke kagerullen dur. Resten giver nok sig selv – læg pizzadejen på pladen, smør din pizza let med din tomatsauce og fyld på med ananas, skinke og top med ost. Bag din pizza – jeg varmer min ovn op til 250 ° C og bager den i cirka 10 minutter, men kan din ovn bage ved højere temperatur, så gør endelig det.
Er du til frisk basilikum, så top endelig din pizza med nogle af de aromatiske blade.
*skal du skynde dig, kan du fremskynde processen ved at lade dejen hæve lunt på et stuebord i cirka 1 – 1 1/2 time. Brug 20 g. gær. Du får dog klart det bedste resultat, ved at lade dejen hæve koldt natten over.



Er du typen, der synes marengs godt kan være lidt tørt i det? Det er jeg i hvert fald. Derfor er det heldigt, at der også findes en version, med en lækker chewy blød midte – men stadig med sprødt ydre. Haps! Brug et par dråber eddike i din marengs, f.eks. balsamico. Det hjælper dig til en marengs med blød midte. Du kan spise den, som de er eller spise den med is og bær til. Du kan også lave bundene store og bruge dem til islagkage.
De her små hapsere er altså virkelig skønne. Egentlig er de lidt “et tilfælde”. More or less. Min kæreste har fra tid til anden foreslået, om ikke jeg kunne bruge min famøse muffin silikoneplade til andet end muffins. Derfor har jeg i ny og næ, prøvet mig lidt frem og det bedste resultat, er opskriften på de her fødselsdagsagtige boller, bagt med smør.
karamellen i diverse desserter eller bruge den, som den er. Den smager også rigtig godt varm over vaniljeis. Eller prøv at bruge noget af den i din smørfrosting (vanilje, flormelis, smør og en klat dulce de leche) – så har du den lækreste karameltopping til dine cupcakes. Karamellen kan holde flere uger, hvis den står på køl.
sprøde søde majskolber. Det er noget af den bedste sommerspise, jeg ved og jeg vil langt hellere hapse sådan et par gule fiduser her på grillen , end jeg vil have pølser og brændt hvidløgsbrød.
Syltede rødløg smager fantastisk. Og så er de ganske simple at lave og er et herligt pift på din hotdog og i din burger, såvel som i din salat. Du kan også bruge dem i