Boller med kardemomme

Mnn.. lige til at sætte tænderne i..

De her lækre boller, hører bestemt til en af mine favoritter. Og nu hvor du bager boller med masser af smør, så må jeg sige, at de her friskbagte boller bare smager allerbedst med iskoldt smør.  Når man har sagt a, må man ligesom også sige b.

Jeg bruger kardemomme i mine boller, fordi jeg synes smagen, minder mig lidt om fødselsdag og hygge. Du kan sagtens undlade. Hvis du f.eks. vil bruge bollen til burgere, kan kardemommen udelades og du kan i stedet drysse dem med sesamfrø før bagning.

Du skal bruge

20 g. gær

3 dl. mælk

50 g. smør

7 dl. god hvedemel

1 tsk. groft salt

1 tsk. sukker

1 1/2 tsk. stødt kardemomme

æg til pensling

Sådan gør du

Start med at smelte dit smør og stil det herefter til afkøling. Rør din gær ud i mælken og tilsæt herefter smør (undlad det hvide, der lægger sig i bunden), salt, sukker og kardemomme. Ælt dejen godt igennem til den er blød og elastisk – læs eventuelt mit indlæg om æltning og gluten her. Stil dejen lunt til hævning i cirka en time eller til den er vokset til dobbelt størrelse.

Slå dejen ned og del den i 10 -12 boller. Stil dem på en bageplade og lad dem efterhæve i en halv times tid. Pensel dem med sammenpisket æg og bag dem ved 200 ° C i 25-30 minutter. Hold øje med dem! Ovne varmer forskelligt. Bollerne skal lyde “hule”, når du banker på dem under bunden – så er de færdige. Læg gerne et viskestykke over bollerne, når de er kommet ud af ovnen – så bliver de ekstra bløde 😉

You may also like

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.