Gode Grahamsboller

Grovbolle

AFFILIATE

Egentlig er jeg typen, der synes, at mit hvedebrød og rugbrød skal holde sig væk fra hinanden. Derfor er de her boller heller ikke “rigtig” grove – det er hvedeboller med grahamsmel. Det giver en lidt bedre mæthed, end det rene hvedebrød. Men husk, der er stadig smør i – så de er bløde og lækre. Er du til urter, kan du med fordel hakke lidt frisk oregano og tilsætte din dej. Tilsæt urter sammen med salt og sukker. Bollerne er både børnevenlige, fryseegnet og rigtig gode til madpakke-sandwich. Haps, lige ned i din mave.

Du skal bruge

20 g. gær

3 1/2 dl. mælk (erstat gerne 1/3 med kærnemælk eller yoghurt*)

30. smør

1 tsk. sukker

2 tsk. groft salt

5-6 dl. hvedemel

3 dl. grahamsmel

Sammenpisket æg og sesamfrø

(køb lækre øko-sesamfrø her)

Sådan gør du

Start med at smelte dit smør og afkøl det. Rør i mens gæren ud i mælken og tilsæt herefter smørret. Tilsæt sukker, salt og mel. Ælt dejen godt igennem. Den skal være elastisk og blød. Kan du “hive den fra hinanden”, har du ikke æltet nok. Læs eventuelt mit indlæg om glutennettet her. Når du har æltet dejen godt igennem, stilles dejen lunt til hævning i 1 time.

Slå dejen ned og del den i 8 – 10 boller og stil dem på en bageplade til efterhævning i cirka 40 minutter. Når bollerne har hævet, kan du vælge at pensle dem med æg og strø dem med kerner eller sesamfrø. Bag dem i en forvarmet ovn v. 200 ° C i cirka 25 minutter.

*Når du arbejder med grahamsmel, er det en god idé at tilsætte et syrnet mælkeprodukt. Det er med til at gøre brødet elastisk og får brødet til at bevare sin fugtighed.

You may also like

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.