Mon I kan holde varmen derude? Det er så freakin’ amazing, at solen bare bliver ved med at bage. Jeg kan slet ikke få armene ned af begejstring. At blive loaded med solenergi og de lækre lune sommeraftener. Det gør altså noget ved humøret. Men det gør også noget ved appetitten. Tunge (-og varme) retter, er i hvert fald ikke lige det, vi har mest lyst til her på matriklen. Så det bliver til en del salat, kartoffelsalat og selvfølgelig pastasalat. Du kan sagtens komme andre grøntsager i eller kød, hvis du foretrækker dette.
Der er dild i dressingen, så fisk smager også lækkert til.
Du skal bruge (4 pers.):
– 250 g. kogte, afkølede pastaskruer.
– 3 gulerødder.
– 2 dl. grønne ærter.
– 100 g. blomkål.
– 100. broccoli.
Dressing:
– 2 dl. creme fraiche.
– 1 tsk. tørrede dildspidser/en stor håndfuld frisk dild, finthakket.
– 1 tsk. tørret purløg/ 2-3 spsk. frisk purløg, finthakket.
– 1 tsk. løgpulver.
– 1 fed hvidløg, finthakket.
– et skvæt rødvinseddike.
– salt og peber.
Sådan gør du:
Rør alle ingredienserne til dressingen sammen. Smag til og stil den på køl.
Skær gulerødder i tern og del blomkål og broccoli i små buketter. Blancher alle grøntsagerne i letsaltet vand. Grøntsagerne må stadig gerne have lidt “bid”, når du tager den op. Afkøl dem og vend dem sammen med de kogte pastaskruer. Vend dressingen i og lad gerne pastasalaten stå på køl 1/2 times tid, før servering, så hele herligheden lige kan trække lidt.
Nemt ikke? 🙂 Prøv også denne lækre pastasalat med karrydressing