Hvis du endnu ikke har smagt ChiliMayo, så har du alle mulige gode grunde til at komme igang med at dyppe diverse godheder fra frituren i en god gang stærk, fed og spicy mayo. Og jeg si’r dig. Alt fra falafler og friterede løgringe til crispy mozarellasticks, kan dyppes i den drønlækre mayo.
Du skal bruge (giver godt 2 dl. chilimayo):
– 2 dl. mayo (du kan også vælge at piske mayo’en selv af 2 æggeblommer, salt, peber, lidt eddike, dijonsennep og 2 dl. neutral olie).
– 2 tsk. Sriracha chilisauce.
– 2 spsk. ketchup.
– et nip cayennepeber
– evt. salt.
Sådan gør du:
Rør hele baduljen sammen og smag til. Og voila. Lækker chilimayo lige til at dyppe dine snacks i!