Efteråret har hånden meldt sin ankomst og hvad er mere skønt end at komme hjem efter en god rask gåtur i blæsevejr og sætte tænderne i en saftig lun pæretærte med en varm kop te.
Du skal bruge:
Mørdej:
300 g. hvedemel.
1 stort æg.
150 g. smør.
100 g. flormelis.
Fyld:
2-3 modne pærer.
250 g. marcipan.
100 g. sukker.
1 æg.
1-2 spsk. hvedemel.
1-2 cm. ingefær eller 1 tsk. tørret pulver.
Evt. lidt sukker.
Sådan gør du:
Start med at samle alle ingredienserne til din mørdej og sæt den på køl, gerne i en halv times tid.
Når mørdejen er klar rulles den ud og tærteformen beklædes med mørdejen. Forbag mørdejen i ca. 15-20 min. ved 180 grader C.
Lav i mens dit fyld til tærten. Marcipanen, 1 pære og ingefær rives og blandes med resten af ingredienserne.
Resten af pærerne skives fint.
Når mørdejen er klar, hældes fyldet i og pærerne lægges henover fyldet. Pærerne kan evt. drysses med lidt sukker. Tærten bages færdig i ca. 45-50 min. ved 160 grader C.
Serveres med créme fraiche eller letpisket flødeskum.