Selvom djævleæg hører sig til påsken, fik jeg alligevel lyst til at lave dem her i varmen. De egner sig godt på både frokostbordet eller til aftensmad med rejer, avocado eller laks og et godt stykke brød eller som en lille ægge- snack, hvis det er noget, du gør dig i.
Æggene er super nemme at lave og du kan i princippet, bruge alle slags krydderurter. Purløg egner sig også godt i æggene.
Du skal bruge (8 stk.):
– 4 æg.
– 1 tsk. dijonsennep.
– 2 tsk. frisk, finthakket estragon/ 1 tsk. tørret.
– 1 tsk. æblecidereddike
– 2 tsk. mayonnaise.
– 1 tsk. kryddersalt.
– et nip tørrede chiliflager eller cayennepeber, salt og peber.
Sådan gør du:
Kog dine æg i 10 minutter og køl dem helt af. Pil æggene og del dem i halve. Prik alle blommerne ud af æggene og læg dem i en skål. Mos dem sammen med de øvrige ingredienser og smag til med salt og peber.
Fyld æggeblommerne i en sprøjtepose og sprøjt massen ud i æggehviderne. Drys med ekstra kryddersalt og chiliflager.
2 kommentarer
Det ser godt nok lækkert ud!
Tak for de pæne ord