Kartoffeltærte med timian, svampe og bacon

Yum, tærte. Nem og lækkermåde at få brugt dine rester på.

Tærte er altid lækkert. Hverenten det er som hovedret, tilbehør eller som en del af frokostmåltidet. Kartoffeltærten her blev til at rester, som tærter så oftest gør. Kombinationen af kartofler og bacon er jo altid et hit, men svampene og flødeæggeblandingen, gør fyldet ekstra lækkert. Nu svampene er derude, kan du jo altid komme en håndfuld kantareller eller lignende i. Og ellers fungerer champignon eller andre svampe også fremragende.

Jeg har brugt en tærteform på 25 cm, så hold øje med ovntid og mængder, hvis din form er større/mindre ☺

Du skal bruge (6-8 pers.)

Dej:

– 175 g. hvedemel.

– 100 g. smør.

– 3/4 tsk. salt.

– 2-3 spsk. vand.

Fyld:

– 6 mellemstore, kogte kartofler.

– en god håndfuld champignon.

– 1/2 l. fløde.

– 100 g. bacon.

– 4 æg.

– masser af frisk timian.

– 1 dl. revet ost. F.eks. Gouda eller parmesanost.

Sådan gør du:

Dej:
Hvedemel og salt blandes i en skål. Smørret smuldres herefter i melblandingen, vandet tilsættes og dejen samles hurtigt til en kugle med hænderne. Læg dejen, pakket i husholdningsfilm eller lign., på køl i en halv til en hel time.

Mens dejen hviler, kan fyldet laves, så det er klar: rens champignon og skær i skiver. skær ligeledes bacon i mindre stykker. Steg begge dele ved god varme på en pande og hæld fløden ved. Giv det et opkog og lad det køle af. Pisk herefter æggene ind i svampeflødesaucen og tilsæt masser af frisk timian. Gem evt. en smule til at drysse over tærten til sidst.

Skær kartoflerne i skiver.

Når dejen er klar, rulles den ud og tærteformen beklædes med dejen. Prik dejen med en gaffel og forbag den i 10-15 minutter ved 200 grader C.

Læg herefter kartoffelskiverne i tærtedejen og hæld æggeflødemassen med champignon og bacon over. Drys med revet ost og bag den i 30-35 minutter v. 200 g. C.

Vild med tærte? Så prøv min version med feta og spinat.

You may also like

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.