Pasta Alfredo med Rejer & Citron

Lækker cremet pastaret med rejer.

Hvis du følger med på bloggen, har du nok godt kunne fornemme, at jeg er svært glad for pastaretter. Jeg kan spise det dag og nat og allerbedst er det, hvis det er i kombination med en lækker cremet (fløde) sovs, der kan smyge sig om de lækre kulhydrater.

Du finder allerede to lækre hits her på bloggen – chicken alfredo og carbonara, men i dag får du en anden Alfredo-udgave. Nemlig én med rejer og citron.

Du skal bruge (4 personer):

– 500  g. fettuccine (eller anden pasta).

– 2 spsk. smør.

– 3 fed hvidløg, presset.

– 250 ml. piskefløde.

– 250 ml. sødmælk.

– 100 g. friskrevet parmesan.

– 2 store æggeblommer, pisket let med en gaffel.

– 2 citroner, både skal og saft.

– salt og friskkværnet peber.

 

– 400 g. rejer.

– 2 fed hvidløg, hakket.

– 1 spsk. smør.

 

– 2 spsk. hakket persille

-evt. en håndfuld parmesan.

Sådan gør du:

I en stor gryde med kogende letsaltet vand, koges pastaen.
Bland smør, presset hvidløg, piskefløde og mælk i en gryde over medium varme. Lad det komme op og simre.
Fjern gryden fra varmen og rør parmesan, æggeblomme, citronsaft – og skal i. Sørg for at piske hele tiden, så æggene ikke bliver til scramblet æg.
Hvis blandingen er for tyk, tilsættes mere mælk.

På en pande tilsættes smør og hakkede hvidløg. Kom rejerne på panden og steg dem til de er lyserøde.

Rør pastaen forsigtigt i sovsen, sammen med rejerne og smag til med salt og peber.

Serveres straks, drysset med parmesan og persille.

 

Continue Reading

Chokolademuffins med karamel og havsalt.

Chokolade og karamel er ligesom bare altid en god idé, ik’?

Hvis du er hjemsendt i de her dage, ligesom mig og en hel masse andre mennesker, så er der masser af tid til at bage en masse lækkerier. Må dog advare om, hvor syndige de her er.. det er CoronaCarbs og det er ikke for skinnybitcjes 😅 ( du blir’ i hvert fald ikke ved at være det, hvis du spiser dem allesammen og det er svært ikke at lade være).

Faktisk er denne her muffin med karamelfyld ret så let at lave. Det eneste, der tager lidt tid er at koge dulce de lece. For ellers er det bare en ganske almindelig chokolademuffin, der får selskab af snasket karamel og chokoladefrosting.

Du skal bruge (18 stk. )

Muffins:

– 100 g smør.
– 250 g sukker.
– 2 store æg eller 3 mindre.
– 1,5 dl mælk.
– 2,5 dl kærnemælk.
– 300 g hvedemel.
– 80 g kakaopulver.
– 2 tsk bagepulver.
– 1/2 tsk natron.
– .1/2 tsk salt.
– 150 g mørk chokolade.

Frosting:

– 6 dl. flormelis.

– 2 dl. kakao.

– 100 g. blødt smør.

– 2. tsk. vanillesukker.

– ca. 1 dl. lun mælk.

Karamelfyld:

1 dåse kogt kondenseret mælk.

– 1 tsk. flagesalt.

Derudover skal du bruge en æbleudstikker (eller andet til at lave hul i dine muffins), sprøjteposer og en god tyl.

Sådan  gør du:

Continue Reading

Cremet Pasta med Ramsløg & Hvidvinssauce

Macaroni i smuk forening med ramsløg, hvidvin og fløde.

Manner skoven bugner af smukke, velduftende og ikke mindst velsmagende ramsløg i de her forårdage. Og jeg er vild med dem. Der er en lækker tilfredsstillende følelse ved selv at fange ting i naturen og tilberede det hjemme i køkkenet (svampejagt giver mig samme følelse i efteråret).

Se lige alle de smukke ramsløg.

Ramsløg kan bruges til mange skønne sager – blandt andet ramsløgssalt, ramsløgspesto eller ramsløgssmør. Saml et ordentligt bundt, så du kan lave et stort forråd af lækre ramsløgsting til resten af året. Der skal nok komme opskrifter på nogle af ovenstående ting den kommende tid, men først får du her min smadderlækre og cremede pastaret med ramsløg, hvidvin, grøntsager og bacon. Skal retten laves vegetarisk, undlader du selvfølgelig bare bacon.

Du skal bruge: (4 pers.):

– 400 g. spaghetti, macaroni eller anden pastatype.

– et stort bundt ramsløg.

– 1 fed hvidløg.

– 200 g. creamcheese.

– 1 dl. grøntsagsfond  (bouillon kan også bruges).

– 1/2 flaske hvidvin.

– 1/2 l. piskefløde.

– 150 g. god bacon.

– 1 stort løg.

– 1 pose frosne grøntsager (jeg har brugt en blanding med broccoli, rødløg, svampe og grønne bønner, men de fleste grønne grøntsagee kan bruges.  Har du ikke frostgrønt på lager, så damp grøntsagerne let, så de er klar til at komme i retten).

– salt og friskkværnet peber.

Sådan gør du:

Start med at hakke dit løg og hvidløg og snit dine ramsløg fint (husk at skylle dem grundigt først!).

Skær bacon i tern og steg det godt. Tilsæt løg og hvidløg og hæld herefter hvidvin og fond på. Lad det simre godt ind.

Kog din pasta, så det er klar til at vende i saucen, når denne er klar.

Tilføj creamcheese og fløde til din hvidvin og lad det simre godt sammen. Vend til sidst grøntsager, den afdryppede pasta og ca. 2/3 af din ramsløg i pastaretten. Vend det rigtig godt sammen, smag til og anret tilsidst med et godt drys af det sidste af det fintsnittet ramsløg.

Drys evt. med lidt friskrevet parmesanost.

Retten er ret fed, så server den gerne med en frisk grøn salat eller halve cherrytomater.

Continue Reading

Lemon Chicken Alfredo med frisk pasta 🍋

Muuuums. Der er ikke noget som en lækker cremet pastaret.

Hvis der er noget jeg er vild med, så er det pasta. I alle mulige afskygninger og gerne svøbt i en lækker cremet sauce.  Fettuccine Alfredo er en klassisk italiensk pastaret, som i al sin enkelhed består af fettuccine/tagliatelle vendt i en cremet sauce lavet på masser af smør og parmesanost. What’s not to like?

Her har jeg givet retten et ordentlig skud citron og kylling. Begge dele kan selvfølgelig undværes, men jeg synes især citronen, giver en dejlig syre i den ellers fede sauce. Desuden har jeg udskiftet lidt af smørret med et godt skvæt fløde.

Du skal bruge (4. personer):

– 500 g. pasta (fettuccine eller tagliatelle, men andre typer kan klart også bruges).

– 400 g. kylling (bryst eller udbenet lårstykker).

– 1 løg.

– 3 fed hvidløg.

– 4 hele citroner.

– 3 dl. piskefløde.

– 100 gram parmesanost.

– 3 dl. god hønsefond (boullion kan bruges).

– ca. 20 g. smør til stegning.

Persille til pynt.

Sådan gør du:

Start med at hakke løg og hvidløg. Skyl citronerne godt og skær citronerne over og pres alt saften ud af citronerne.

Gem saften og citronskallerne. Riv også parmesanosten.

Brun kyllingen godt af på begge sider og tilsæt herefter løg og hvidløg. Steg det med et par minutter. Tilsæt herefter fond og citronsaft og citronskaller og lad retten simre og lad saucen koge godt ind.

Tilsæt herefter fløde og parmesanost og lad retten koge lidt ind igen, mens du koger pastaen.

Smag til sidst retten godt til og vend den med den nykogte pasta og drys med hakket frisk persille og evt. et drys parmesanost mere.

 

Continue Reading

Bløde chokoladeboller

Mnn.. de lækreste bløde chokoladeboller. Perfekte med et tykt lag smør 😋

Der er masser af tid til at bage i de her dage, så hvorfor ikke lave noget ekstra lækkert?

De her skønne chokoladeboller, gør alle maver glade. De kan spises som de er, men spørger du smørsvinet her, smager de selvfølgelig allerbedst med et godt tykt lag koldt smør på.

Du skal bruge:

200 g. mørk chokolade

20 g. gær

3 dl. mælk

50 g. smør

7 dl. god hvedemel

1 tsk. groft salt

1 tsk. sukker

1 1/2 tsk. stødt kardemomme

æg til pensling

evt. perlesukker

Sådan gør du:

Start med at smelte dit smør og stil det herefter til afkøling. Rør din gær ud i mælken og tilsæt herefter smør (undlad det hvide, der lægger sig i bunden), salt, sukker og kardemomme. Ælt dejen godt igennem til den er blød og elastisk. Hak chokoladen groft og ælt tilsidst ind i dejen. Stil dejen lunt til hævning i cirka en time eller til den er vokset til dobbelt størrelse.

Slå dejen ned og del den i 10 -12 boller. Stil dem på en bageplade tæt op ad hinanden og lad dem efterhæve i en halv times tid. Når du stiller dem tæt, for du bløde kanter – lidt ligesom “brydebrød”. Pensel dem med sammenpisket æg, drys med perlesukker og bag dem ved 200 ° C i 25-30 minutter. Hold øje med dem! Ovne varmer forskelligt.

Læg gerne et viskestykke over bollerne, når de er kommet ud af ovnen – så bliver de ekstra bløde 😉

 

Continue Reading

Hindbærmuffins med frosting ♡

Lækre muffins med hindbær og hvid chokolade ☆

De her lækre muffins kan laves med storset alle slags bær eller anden frugt som æblestykker eller appelsin. Det handler egentlig bare om at vælge. Snart kommer jordbærsæsonen og de smager også fantastisk i muffins. Så udskiftes bær og marmelade blot med den frugt/smag du ønsker, i stedet for hindbær.

De her små lækre hindbærsager har ventet en del tid om at få sin plads her på bloggen… fordi tid! Men i de her lockdown- dage er der masser af tid til at få smækket en masse skønne opskrifter på bloggen og du har forhåbentlig tid og lyst til at afprøve nogle af mine kreationer.

Du skal bruge (ca 12 stk.):

Dej:

75 g. smør.

2 æg.

2 1/2 dl. sukker.

2 dl. creme fraiche.

4 1/2 dl. hvedemel.

1 1/2 tsk. bagepulver.

200 g. hindbær.

50 g. hvid chokolade.

Frosting:

170g usaltet smør, blødgjort til stuetemperatur.

420g flormelis.

3 spsk piskefløde.

Korn af stang vanilje.

¼ tsk salt.

165 g hindbærmarmelade.

Evt. friske hindbær til at pynte dine muffins med.

Sådan gør du:

Rør smør og sukker sammen til det er blødt. Pisk æggene i et ad gangen og pisk massen sammen til den er let og luftig. Hak den hvide chokolade i tern. Når æg, smør og sukker er pisket luftigt tilsættes creme fraiche. Si herefter mel og bagepulver i dejen.

Vend til sidst frugt og chokolade forsigtigt i dejen og fordel dejen i muffinforme.

Bag dine muffins i en forvarmet ovn ved 180 grader C i cirka 35-40 min.

Lav i mens din frosting:

Pisk blødgjort smør i cirka 3-4 minutter, indtil det er cremet i konsistensen. Tilsæt flormelis, fløde, vanilje, og salt mens din røremaskine /håndmikser kører. Pisk ved høj hastighed i et minuts tid. Tilsæt hindbærmarmeladen og pisk til frostingen er tyk og cremet – det tager et par minutter. Tilsæt mere sukker, hvis smørcremen virker for tynd i konsistensen, skiller lidt eller indeholder for meget væde.

Kom en lille bitte smule ekstra salt i, hvis du tilsætter ekstra sukker for at udligne smagen, så cremen ikke bliver for sød.

Fyld din frosting i en sprøjtepose med en god tyl og læg på køl. Når dine muffins er afkølet, kan du sprøjte din frosting på og pynte dine kager. Og haps.. så er der lockdown hindbærmuffins.

 

Continue Reading

Bedste Brownie Ever

Mums.. brownie, verdens bedste kage.

Findes der er en kage, der er mere lækker end en chokoladekage? Yas! En brownie. Dejlig klæbrig og saftig indeni og med en crusty kant og gerne fyldt med valnødder.

Der findes et væld af opskrifter på brownies, så hvorfor er min særlig god?

Min erfaring er ikke, at der skal bruges en bestemt type sukker, sirup eller lignende hokuspokus, for at fremtrylle den perfekte brownie. Min erfaring er, at der skal bruges masser af god chokolade, smør og ikke ret meget mel. Og så skal kagen bages lidt mindre end en almindelig chokoladekage.

Når kagen underbages en smule, opnås den perfekte juicy konsistens, som i øvrigt også er lækker ved mange andre kager.

Vent til kagen er afkølet lidt, før den skæres ud. Så har du den perfekte brownie! ( som i øvrigt kan spises hele året rundt).

Du skal bruge (ca. 24 stykker):

– 250 g. smør.

– 5 æg.

– 180 g. god mørk chokolade  (gerne 55% kakao eller mere).

– 250 g. sukker.

– 150 g. hvedemel.

– 50 g. kakaopulver.

– 200 g. valnøddekerner.

Sådan gør du:

Smelt smør og 160 g. af chokoladen i en gryde. Gem resten af chokoladen – den skal vendes i dejen til sidst.

Lad smør – og chokoladeblandingen køle af og hak i mens valnødderne og resten af chokoladen groft.

Pisk herefter æggene og sukker til en luftig æggesnaps. Bland mel, kakao og valnøddekerner og vend det forsigtigt i æggesnapsen. Vend den afkølede chokoladeblanding og den resterende chokolade i.

Hæld dejen i en firkantet form (ca. 20 x 30 cm) – foret med bagepapir. Bag kagen midt i ovnen i ca. 25 min. ved 175°.

Kagen må gerne være en anelse underbagt, når den tages ud af ovnen.

Lad kagen køle af før du skærer den ud. Servér brownien som den er eller med en klat flødeskum eller en rørt vaniljeis og lidt frugt, hvis den skal være ekstra lækker. Og selvfølgelig med en kop dejlig friskbrygget kaffe.

 

Continue Reading