Cremet Pasta med Ramsløg & Hvidvinssauce

Macaroni i smuk forening med ramsløg, hvidvin og fløde.

Manner skoven bugner af smukke, velduftende og ikke mindst velsmagende ramsløg i de her forårdage. Og jeg er vild med dem. Der er en lækker tilfredsstillende følelse ved selv at fange ting i naturen og tilberede det hjemme i køkkenet (svampejagt giver mig samme følelse i efteråret).

Se lige alle de smukke ramsløg.

Ramsløg kan bruges til mange skønne sager – blandt andet ramsløgssalt, ramsløgspesto eller ramsløgssmør. Saml et ordentligt bundt, så du kan lave et stort forråd af lækre ramsløgsting til resten af året. Der skal nok komme opskrifter på nogle af ovenstående ting den kommende tid, men først får du her min smadderlækre og cremede pastaret med ramsløg, hvidvin, grøntsager og bacon. Skal retten laves vegetarisk, undlader du selvfølgelig bare bacon.

Du skal bruge: (4 pers.):

– 400 g. spaghetti, macaroni eller anden pastatype.

– et stort bundt ramsløg.

– 1 fed hvidløg.

– 200 g. creamcheese.

– 1 dl. grøntsagsfond  (bouillon kan også bruges).

– 1/2 flaske hvidvin.

– 1/2 l. piskefløde.

– 150 g. god bacon.

– 1 stort løg.

– 1 pose frosne grøntsager (jeg har brugt en blanding med broccoli, rødløg, svampe og grønne bønner, men de fleste grønne grøntsagee kan bruges.  Har du ikke frostgrønt på lager, så damp grøntsagerne let, så de er klar til at komme i retten).

– salt og friskkværnet peber.

Sådan gør du:

Start med at hakke dit løg og hvidløg og snit dine ramsløg fint (husk at skylle dem grundigt først!).

Skær bacon i tern og steg det godt. Tilsæt løg og hvidløg og hæld herefter hvidvin og fond på. Lad det simre godt ind.

Kog din pasta, så det er klar til at vende i saucen, når denne er klar.

Tilføj creamcheese og fløde til din hvidvin og lad det simre godt sammen. Vend til sidst grøntsager, den afdryppede pasta og ca. 2/3 af din ramsløg i pastaretten. Vend det rigtig godt sammen, smag til og anret tilsidst med et godt drys af det sidste af det fintsnittet ramsløg.

Drys evt. med lidt friskrevet parmesanost.

Retten er ret fed, så server den gerne med en frisk grøn salat eller halve cherrytomater.

You may also like

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.