Cremet pastasalat med karrydressing.

Lækker lille pastasalat med ærter, cremet karrydressing og kogt, røget hamburgerryg

En nem lille pastasalat på en grå torsdag. Den kan spises til frokost, f.eks. i madpakken, eller som et helt måltid, da der er kød i retten. Udgangspunktet i opskriften er at få samlet og spist rester fra de sidste dage, gerne i en ny ret. Det betyder også, at du kan variere og justere din pastasalat med det, du nu har. Og der kan sagtens tilføjes flere grøntsager.

Forleden fik vi glaseret hamburgerryg. Rester af den er skåret i tern og udgør en del af fyldet, men du kan sagtens bruge en rest kylling eller lign.

Jeg synes gerne, at en pastasalat må være cremet og laver derfor altid mine dressinger til dette, af crème fraiche. Olie/eddikedressing skal blive på min salat, tak.

Du kan med fordel røre lidt friske urter, f.eks. persille eller purløg, i din dressing.

Du skal bruge (2-3 pers.)

– 300 g. pasta.

– 200 g. grønne ærter.

– 200 g. røget, kogt hamburgerryg.

– 1/2 løg.

– 1 1/2 dl. creme fraiche.

– 1 tsk. mayo.

– 1 tsk. dijonsennep.

– 1 1/2 spsk. god karry.

– Et skvæt citronsaft.

– 1 tsk. løgpulver.

– S/p.

Sådan gør du: 

Start med at røre din dressing sammen af crème fraiche, mayo, citronsaft, dijonsennep, karry og løgpulver. Smag til med salt, peber, og citronsaft. Stil din dressing på køl, så den kan trække lidt, mens du laver resten.

Kog din pasta og lad den herefter køle lidt af. Snit løg og skær kødet i mundrette bidder. Vend i en skål kød og løg i pastaen, sammen med ærter. Vend til sidst dressingen i. Spis med det samme, hvis du ønsker en lun pastasalat eller sæt på køl – det bliver den kun bedre af.

 

You may also like

2 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.