Den bedste chokoladekage

Mn.. lækker chokoladekage med iskold flødeskum.

Hvad er din yndlings kage?  En af mine favoritter er chokoladekage, men den skal dæl’dytme smage af chokolade og den skal gerne være lidt klæg i det. Ikke noget med tørre krummer eller en kedelig kakaosmag.

Derfor laver jeg altid min chokoladekage a la en brownie. Loaded med lækker chokolade og smør og uden bagepulver eller natron, så den bliver tæt og kraftig i smag og konsistens. Du kan nemt lave et twist og komme lidt appelsinskal eller kaffe i kagen også,  hvis du vil ændre kagens karakter en smule.

Valnøddekernerne kan udskiftes med hasselnød eller hvad, du nu har, hvis ikke du er til valnødder.

Du skal bruge (10-12 stk.)

– 250 g. smør.

– 250 g. god mørk chokolade.

– 240 g. sukker.

– 2 spsk. mørk sirup.

– 4 æg.

– 1 tsk. vaniljesukker.

– 150 g. hvedemel.

– 150 g. valnøddekerner.

Sådan gør du:

Start med at smelte smør og chokolade ved svag varme. Lad herefter massen afkøle let.

Tag 10 -15 valnøddekerner fra til pynt og hak resten groft.

Smør en springform eller anden bageform (20 cm. x 30 cm.) og forvarm ovnen til 175 grader C. varmluft.

Pisk i en skål æg, sukker og vaniljesukker til en lækker, let og luftigt “æggesnaps” – sukkeret må ikke knase i skålen. Vend herefter forsigtigt resten af ingredienserne i æggemassen; mel, sirup, smør- og chokoladeblandingen og valnøddekernerne.

Hæld dejen i bage- eller springformen og bag chokoladekagen i cirka 35-40 minutter. Husk at ovne arbejder forskelligt, så hold øje med kagen undervejs.

Afkøl kagen og pynt med valnøddekerner. Servér med f.eks. vaniljeis eller flødeskum til.

Prøv en af mine andre favoritter med valnødder. Gulerodskage med creamcheese frosting og lime.

Continue Reading

Boller i karry. En ægte klassiker

Boller i karry. Så bliver det ikke meget bedre hva’?

Boller i karry er efterhånden en dansk klassiker på middagsbordet og retten smager da også fortrinligt, hvis den er lavet med en god karry og smagfulde kødboller. Skal der laves boller i karry herhjemme, så skal saucen være stærk og gerne med små lækre kødboller, man kan hapse i én mundfuld.

Karrysaucen smager også godt, hvis du udskifter fløde med kokosmælk.

Du skal bruge ( 4 pers.):

Kødboller:

– 500 g. hakket kalv/flæsk.

– 1 æg.

– 1 dl. hvedemel., ca.

– 1 dl. mælk.

– 2 løg, fintrevet.

– s/p.

Karrysauce:

– 35 g. smør.

– 25 g. mel.

– 4-5 dl. god grøntsagsfond (bouillon kan også bruges).

– 2 spsk. god karry (du kan med fordel lave din egen karry*).

– 1-2 dl. fløde.

– 2 tsk. løgpulver.

– 1 tsk. stærk chilipasta.

– 1 tsk. hvidvinseddike.

– s/p.

Tilbehør : løse ris og kokosmel. Du kan også toppe med lidt fintsnittet porre, æble, rosiner eller peanuts – lidt a la ristaffel.

Sådan gør du: 

Kødboller:

Rør kødet med salt og æg og tilsæt fintrevet løg, mælk og mel. Lad gerne farsen trække lidt på køl. Jeg plejer at fylde den på sprøjtepose, da det på den måde er let at sprøjte farsen ud i håndfladen til små kødboller. Ønsker du store kødboller, er de lettere at forme med en spiseske dyppet i vand.

Kog kødbollerne i vand i cirka 3-5 minutter. De er færdige, når de kommer op til overfladen.

Karrysauce:

Smelt smør i en gryde sammen med karry, chilipasta og løgpulver. Lad det bruse lidt af og drys så mel over og pisk langsomt din grøntsagsfond ind i smør -og melblandingen, til du har en tyk og cremet sauce. Tilsæt hvidvinseddike og fløde og smag saucen til med salt, friskkværnet peber og chilipasta. Læg kødbollerne i saucen og servér med ris og ønsket topping.

Er du vil med karry, så prøv også denne nemme pastasalat med røget hamburgerryg og cremet karrydressing.

 

* Karry er en krydderiblanding af tørrede stødte krydderier og den bedste karry får man som regel, ved at lave den selv. Blandingsforholdet af krydderier, varierer fra karry til karry, men indeholder ofte koriander, spidskommen, gurkemeje, hele kardemommekapsler, kanel, nelliker, peber, chili, kommen, allehånde, stødt ingefær og laurbærblade.

Continue Reading

Gulerodskage med valnødder og kanel

Mnn.. gulerodskage. Perfekt efterårkage med en varm kop te.

En af de absolut bedste efterårskager, er en lækker svampet gulerodskage med creamcheese frosting. Fyldt med saftige gulerødder og valnøddekerner 🍁

Jeg har masser af limeskal i både kagedejen og frostingen. Kagen er meget sød og fed af sirup, nødder, flødeost mm., så det er vigtigt med noget syre.

Du skal bruge ( 8-10 stk.):

Kajedej:

– 2 æg.

– 100 g. sukker.

– 250 g. gulerødder.

– 150 g. valnøddekerner.

– 140 g. hvedemel.

– 1 dl. neutral olie.

– 1 dl. mørk sirup.

– 1 tsk. bagepulver.

– 1/2 tsk. salt

Creamcheese frosting:

– 200 g. neutral flødeost.

– 200 g. flormelis.

– 1/2 vaniljestang, kornene heraf.

– 75 g. blødt smør.

– 5-6 lime.

Sådan gør du:

Skræl gulerødderne og riv dem groft.

Tag 8-10 valnøddekerner fra (til pynt) og hak resten. Vend herefter alle ingredienserne til kagedejen sammen. Beklæd en springform (cirka 25 cm. i dia.) og hæld kagedejen heri.

Sæt kagen i en kold ovn og bag den v. 180 grader C. varmluft. i ca. 50 minutter.

Afkøl kagen og pisk imens din frosting sammen. Riv cirka halvdelen af limeskallen i og gem resten til pynt.

Smør frostingen på kagen, når den er helt afkølet og pynt med valnøddekerner og limeskal (husk kun at rive det grønne – det hvide er bittert).

 

 

Continue Reading

Kartoffeltærte med timian, svampe og bacon

Yum, tærte. Nem og lækkermåde at få brugt dine rester på.

Tærte er altid lækkert. Hverenten det er som hovedret, tilbehør eller som en del af frokostmåltidet. Kartoffeltærten her blev til at rester, som tærter så oftest gør. Kombinationen af kartofler og bacon er jo altid et hit, men svampene og flødeæggeblandingen, gør fyldet ekstra lækkert. Nu svampene er derude, kan du jo altid komme en håndfuld kantareller eller lignende i. Og ellers fungerer champignon eller andre svampe også fremragende.

Jeg har brugt en tærteform på 25 cm, så hold øje med ovntid og mængder, hvis din form er større/mindre ☺

Du skal bruge (6-8 pers.)

Dej:

– 175 g. hvedemel.

– 100 g. smør.

– 3/4 tsk. salt.

– 2-3 spsk. vand.

Fyld:

– 6 mellemstore, kogte kartofler.

– en god håndfuld champignon.

– 1/2 l. fløde.

– 100 g. bacon.

– 4 æg.

– masser af frisk timian.

– 1 dl. revet ost. F.eks. Gouda eller parmesanost.

Sådan gør du:

Dej:
Hvedemel og salt blandes i en skål. Smørret smuldres herefter i melblandingen, vandet tilsættes og dejen samles hurtigt til en kugle med hænderne. Læg dejen, pakket i husholdningsfilm eller lign., på køl i en halv til en hel time.

Mens dejen hviler, kan fyldet laves, så det er klar: rens champignon og skær i skiver. skær ligeledes bacon i mindre stykker. Steg begge dele ved god varme på en pande og hæld fløden ved. Giv det et opkog og lad det køle af. Pisk herefter æggene ind i svampeflødesaucen og tilsæt masser af frisk timian. Gem evt. en smule til at drysse over tærten til sidst.

Skær kartoflerne i skiver.

Når dejen er klar, rulles den ud og tærteformen beklædes med dejen. Prik dejen med en gaffel og forbag den i 10-15 minutter ved 200 grader C.

Læg herefter kartoffelskiverne i tærtedejen og hæld æggeflødemassen med champignon og bacon over. Drys med revet ost og bag den i 30-35 minutter v. 200 g. C.

Vild med tærte? Så prøv min version med feta og spinat.

Continue Reading

Pizzasnegle

Fulde af alle de farlige carbs og den fede bløde mozzarella. Get over it og kom igang med at bage, for de smager dælme godt

Skolestarten lurer lige rundt om hjørnet. Måske er du allerede startet på arbejde igen? Det er i hvert fald så småt ved at være madpakketid herhjemme igen, så derfor er der alle mulige gode grunde til at lave et par lækre sager , der er nemme og hurtige at smide i los madpakkos. Pizzasnegle har altid været en af mine favoritter i madpakken, for de smager  godt både varme og kolde. Hvorfor de selvsagt egner sig perfekt til din madpakke 😉 Der er selvfølgelig ikke noget nyt over pizzasneglen, men det er en handy lille snack, hvor fyldet kan varieres i det uendelige og så egner de sig godt til frys. Tag en pizzasnegl op om morgenen, direkte fra fryseren og kom i madpakken. Så er den optøet og klar til at spise til frokost. Det er dælme smart, hva’?

Vild med snegle? Prøv mine lækre bløde kanelsnegle fyldt med snasket remonce.

Hvis du vil have vegetarisk fyld, kan du hakke nogle gode sorte oliven og komme i sammen med grøn peber i små tern i stedet for skinke.

Du skal bruge:

Dej:

– 25 g. gær.

– 3 dl. lunkent vand.

– 1 æg.

– 2 spsk. olie.

– 2 tsk. salt.

– 1 tsk. oregano.

– 1 tsk. sukker.

– ca. 600 g. hvedemel (hold lidt mel tilbage og prøv dig lidt frem. Dejen skal være glat og smidig). Vælg gerne en god meltype, som f.eks. tipo 00.

Tomatsauce:

– 1 stor dåse tomatpuré/2 små.

– 3 tsk. oregano.

-1 løg.

-1 fed hvidløg.

– et nip sukker.

– salt og peber.

– 2 dl. vand.

Fyld:

– 150 g. skinke i strimler eller tern.

– 200 g. mozzarella.

Pynt evt. med frisk basilikum, hvis de skal spises hjemme.

Sådan gør du: 

Dej:

Rør gæren ud i vandet og tilsæt sukker, olie, salt og ægget. Tilsæt herefter melet lidt efter lidt og ælt dejen godt igennem. Stil den til hævning i en times tid under et fugtigt klæde.

Tomatsauce:

Brænd tomatpuré af en i kasserolle og tilsæt vand. Riv løget og hvidløg og rør det i tomatpuréen sammen krydderier. Lad det simre et par minutter og smag til.

Rul dejen ud til at stor firkant og smør tomatsaucen på. Fordel skinke og ost ovenpå og rul pizzaen sammen. “Lim” evt. lukningen sammen med lidt vand eller mælk, så fyldet forbliver i sneglen. Del den i 15 store snegle. Vær forsigtig når du skærer, så pizzasneglene holder deres runde form. Sæt dem på en bageplade beklædt med bagepapir og lad pizzasneglene efterhæve på pladen.

Bag dem i en forvarmet ovn, varmluft v. 180 grader C i cirka 15-20 tyve minutter. Og så er der serveret!

Continue Reading

Djævleæg med estragon og kryddersalt

Deviled eggs. Så er der frokost!

Selvom djævleæg hører sig til påsken, fik jeg alligevel lyst til at lave dem her i varmen. De egner sig godt på både frokostbordet eller til aftensmad med rejer, avocado eller laks  og et godt stykke brød eller som en lille ægge- snack, hvis det er noget, du gør dig i.

Æggene er super nemme at lave og du kan i princippet, bruge alle slags krydderurter. Purløg egner sig også godt i æggene.

Du skal bruge (8 stk.):

– 4 æg.

– 1 tsk. dijonsennep.

– 2 tsk. frisk, finthakket estragon/ 1 tsk. tørret.

– 1 tsk. æblecidereddike

– 2 tsk. mayonnaise.

– 1 tsk. kryddersalt.

–  et nip tørrede chiliflager eller cayennepeber, salt og peber.

Sådan gør du:

Kog dine æg i 10 minutter og køl dem helt af. Pil æggene og del dem i halve. Prik alle blommerne ud af æggene og læg dem i en skål. Mos dem sammen med de øvrige ingredienser og smag til med salt og peber.

Fyld æggeblommerne i en sprøjtepose og sprøjt massen ud i æggehviderne.  Drys med ekstra kryddersalt og chiliflager.

Continue Reading

Kanelsnegle

Yummers. Man ka’ altid lige spise en lille lækker lun kanelsnegl.

Jep, så blev det tid til en klassiker. Lækre kanelsnegle. Jeg tror kanelsnegle, var én af de første ting  jeg lærte at bage og crushet på den lille snegl, der er fyldt med syndig remonce, er ikke blevet mindre med alderen.

Det lækre snaskede fyld, der helst skal være meget af, skal for så vidt muligt blive inde i sneglene. Der er ikke noget værre end en tør snegl. Derfor bager jeg sneglene i en lukket bageform og bukker snippen af hver snegl, ind under sig selv, for på den måde at holde på kanelremoncen.

Kanelsneglene egner sig godt til frys.

Du skal bruge (ca. 25 små stk.):

Gærdej:

– 25 g. gær.

– 2,5 dl. mælk.

– 700 g. hvedemel  (cirka, hold lidt mel tilbage og mærk dig frem. Dejen skal være glat og smidig).

– 1 æg.

– 1 tsk. kardemomme.

– 2 dl. sukker.

– 75 g. smør.

– 1 tsk. salt.

Kanelremonce:

– 200 g. blødt smør.

– 2 spsk. kanel.

– 2 dl. sukker.

Æg til pensling.

Evt. flormelis og kakaopulver til pynt. Du kan også drysse perlesukker eller mandelsplitter på, før bagning.

Sådan gør du: 

Smelt smørret og rør gæren ud i mælken. Når smørret er fingervarmt, røres det i mælk og gærblandingen.

Tilsæt sukker, salt, æg og kardemomme og rør rundt. Tilsæt lidt efter lidt melet og ælt dejen glat og smidig. Lad dejen hæve under et klæde i en lille time.

Rør imens remoncen sammen af det bløde smør, sukker og kanel.

Del dejen i to og rul hvert stykke ud til et rektangel (ca. 20 x 30 cm.) Smør hvert stykke med remoncen. Rul de to stykker sammen til hver sin “pølse” og del hver rulle i cirka 12-15 stykker. Buk enden af hver snegl ind under sig selv og sæt dem i en bageform beklædt med bagepapir. Lad dem efterhæve en time under et fugtigt klæde.

Pensel kanelsneglene og bag dem i en forvarmet ovn, varmluft v. 200 grader C.

Continue Reading

Pastasalat med sommergrønt

Life is a combination of magic and pasta ☆

Mon I kan holde varmen derude? Det er så freakin’ amazing, at solen bare bliver ved med at bage. Jeg kan slet ikke få armene ned af begejstring. At blive loaded med solenergi og de lækre lune sommeraftener. Det gør altså noget ved humøret. Men det gør også noget ved appetitten. Tunge (-og varme) retter, er i hvert fald ikke lige det, vi har mest lyst til her på matriklen. Så det bliver til en del salat, kartoffelsalat og selvfølgelig pastasalat. Du kan sagtens komme andre grøntsager i eller kød, hvis du foretrækker dette.

Der er dild i dressingen, så fisk smager også lækkert til.

Du skal bruge (4 pers.):

– 250 g. kogte, afkølede pastaskruer.

– 3 gulerødder.

– 2 dl. grønne ærter.

– 100 g. blomkål.

– 100. broccoli.

Dressing:

– 2 dl. creme fraiche.

– 1 tsk. tørrede dildspidser/en stor håndfuld frisk dild, finthakket.

– 1 tsk. tørret purløg/ 2-3 spsk. frisk purløg, finthakket.

– 1 tsk. løgpulver.

– 1 fed hvidløg, finthakket.

– et skvæt rødvinseddike.

– salt og peber.

Sådan gør du: 

Rør alle ingredienserne til dressingen sammen. Smag til og stil den på køl.

Skær gulerødder i tern og del blomkål og broccoli i små buketter. Blancher alle grøntsagerne i letsaltet vand. Grøntsagerne må stadig gerne have lidt “bid”, når du tager den op. Afkøl dem og vend dem sammen med de kogte pastaskruer. Vend dressingen i og lad gerne pastasalaten stå på køl 1/2 times tid, før servering, så hele herligheden lige kan trække lidt.

Nemt ikke? 🙂 Prøv også denne lækre pastasalat med karrydressing

Continue Reading

Bananis med chokolade

Lækker bananis med chokoladestykker og ristede hasselnødder.

Jeg har længe ledt efter en god opskrift på is, som kan laves uden ismaskine – og som ikke krystalliserer. For let face it. Den bedste is, bliver lavet af fløde legeret med æggeblommer, der bliver kørt helt cremet på en ismaskine. Men sådan en lækker sag af en ismaskine, ejer jeg desværre ikke (endnu!).

Nå, men jeg har afprøvet en version med kondenseret mælk, som fungerer rigtig godt. Den smager lækkert og så krystalliserer den ikke.

Du kan lave basen til isen og tilføje, hvilken smag du ønsker. Jeg har lavet bananis, som en min favorit. Selvfølgelig med chokoladestykker og ristede hasselnødder.

Du skal bruge:

– 1 1/2 dåse kondenseret mælk  (lav evt. lun karamelsauce til isen af den resterende halve dåse kondenserede mælk).

– 1/2 l. piskefløde.

– revet citronskal af 1 citron (vigtigt, da isen ellers kan blive meget sød).

– 3 modne bananer.

– 150 g. mørk chokolade.

– en håndfuld hasselnøddeflager.

– 1 tsk. smør.

Sådan gør du:

Rist hasselnøddeflagerne i smør og lad dem køle af.

Piske fløden til skum i en skål. I en anden skål blendes bananerne med lidt af den kondenserede mælk. Den resterende kondenserede mælk vendes i flødeskummet og herefter vendes bananblandingen i. Smag til med revet citronskal og tilsæt hakket chokolade.

Hæld ismassen i en form, drys hasselnødderne over isen og sæt den i fryseren. Lad den stå minimum 6 timer før den serveres.

 

Continue Reading

Sød. Salt. “Melonbowl”

Sød, fyldt melon. Lækker og lynhurtig at bikse sammen.

Egentlig er det her ikke en opskrift, jeg vil dele med jer, men en sød lille idé. En halv melon med fyld, der på de sociale medier er bedre kendt under navnet “melonbowl”. Simpelt, men lækkert.

Her har jeg flækket en Galiamelon og fyldt den med revet rødbede, feta, rødløg og lidt kylling. Både melon og fyld, kan selvfølgelig varieres i det uendelige.

Med masser af fyld, udgør den halve melon faktisk et let måltid. Perfekt til frokost eller i disse varme dage, hvor man måske ikke, har lyst til at spise så meget. Og så er det nemt, at få melonen til at se rigtig flot ud, hvis du venter gæster.

Idéen kan selvfølgelig også bruges, som dessert. Jeg har i hvert planer, om en variation med råcreme 😉

Continue Reading